I 2011 trådte den reviderede affaldsbekendtgørelse i kraft. Bekendtgørelsen er et led i den danske affaldsreform og medfører en række ændringer, som har betydning for danske virksomheder. Det kan du læse mere om under ”affaldsregulativer”.
Affaldslovgivningen er karakteriseret ved et tæt samspil mellem EU-regulering og national regulering. EU-reguleringen fastsætter de overordnede rammer og principper, men selve organiseringen og den faktiske implementering til national lovgivning er en opgave for de nationale danske myndigheder.
Affaldsbekendtgørelsen implementerer direktivet om affald. De lovgivningsmæssige rammer for affaldshåndtering fastsættes dog i Miljøbeskyttelsesloven, og disse regler bliver udmøntet i tilknyttede bekendtgørelser og cirkulærer. Men bekendtgørelsen om affald er den vigtigste bekendtgørelse blandt dem.
Det kan du finde
På hjemmesiden kan du finde information om affald, som omfatter karakterisering/klassificering, emballering/mærkning, transport, oparbejdning/nyttiggørelse, deponering og forbrænding af affald. I menuen til venstre kan du vælge forskellige indgange til denne side:
Håndteringsmuligheder: Hvis du søger oplysninger om forskellige håndteringsmuligheder for affald, kan du vælge mellem indgangene: transport, mærkning, forbrænding etc. Her kan du finde generelle regler og retningslinjer, samt relevant lovgivning, relevante vejledninger og standarder. For lovgivning, vejledninger og udvalgte standarder kan du finde oversigter, som giver dig et overblik over bl.a. emner, der er omfattet af lovgivning eller indholdet af en given vejledning.
Specifikke affaldsfraktioner: Hvis du søger oplysninger om en specifik affaldsfraktion, kan du vælge mellem indgangen ikke-farligt affald og farligt affald. Nedenfor kan du se en oversigt over de fraktioner, som vi har inkluderet på hjemmesiden. At en fraktion er opført under ikke-farligt eller farligt affald, betyder ikke, at affaldet under alle omstændigheder er defineret som hhv. ikke-farligt eller farligt affald.
| Ikke-farligt affald |
Farligt affald |
| Papir og pap |
Klinisk risikoaffald |
| Glas |
Flyveaske og røggasaffald |
| Plast |
Asbest |
| Jern og metal |
CFC kølemidler |
| Autogummi |
Shredderaffald |
| Bygge- og anlægsaffald |
Batterier |
| Asfalt |
Animalske og vegetabilske fedtstoffer |
| Træ |
Organiske halogenholdige forbindelser |
| |
Organiske halogenfrie forbindelser |
| |
Uorganiske forbindelser |
| |
Olieaffald |
| |
Affald af elektrisk og elektronisk udstyr |
| |
Andet farligt affald |