Klinisk risikoaffald omfatter eksempelvis affald fra sygehuse, fødeklinikker, lægers og tandlægers klinikker. Affaldet omfatter skærende og stikkende genstande, som har været brugt i patientpleje eller behandling. Det kan også være smitteførende affald i øvrigt, som indeholder eller kan indeholde mikroorganismer fra diagnostik og behandling af patienter og fra forsøgsdyr, som ved direkte kontakt kan indebære en særlig risiko ved håndtering.
Miljøproblem
For klinisk risikoaffald skal kommunerne etablere indsamlingsordninger i form af henteordninger. Affaldet skal kildesorteres, f.eks. i fraktionerne skærende/stikkende genstande, andet smitteførende affald, vævsaffald.
Har man med stikkende risikoaffald at gøre, jf. Miljøstyrelsens vejledning om håndtering af klinisk risikoaffald, kan det uden videre testning klassificeres som farligt affald.
Håndtering
Klinisk risikoaffald, som ikke inaktiveres, skal bortskaffes ved forbrænding. Ved ”inaktivering” af klinisk risikoaffald forstås varmebehandlingen eller anden behandling af affald, der medfører, at patogene mikroorganismer ikke længere er smitteførende.
Klinisk risikoaffald, som inaktiveres, kan med undtagelser (f.eks. vævsaffald) håndteres som dagrenovationslignende og andet affald. Vævsaffald skal behandles på herd, i en separat forbrændingsovn eller tilsvarende, der sikrer ugenkendelighed og fuldstændig forbrænding.
Miljøstyrelsen anbefaler, at forbrænding af klinisk risikoaffald fortages på et anlæg, der er specielt indrettet og godkendt til behandling af affaldet. Behandlingen kan også bestå af autoklavering af affaldet. Affaldet bortskaffes p.t. på 1 specialanlæg og på 7 traditionelle affaldsforbrændingsanlæg.
Regulering
Miljøstyrelsens Vejledning nr.4, 1998 i Håndtering af klinisk risikoaffald