logo

Udskriftsdato: 5/18/2012



Organiske, halogenfrie forbindelser

Organiske, halogenfrie forbindelser omfatter en række forskellige affaldsfraktioner og kan underdeles i et antal kategorier, som f.eks. organiske aromatiske opløsningsmidler uden halogen/svovl eller farve/lak/maling med organiske opløsningsmidler. Her kan du se eksempler:

Eksempler
Organiske opløsningsmidler, der indeholder aromatiske opløsningsmidler og ikke indeholder stoffer med organisk bundet halogen eller svovl, f.eks. toluen, xylen, celluosefortynder, terpentin, petroleum.
Organiske opløsningsmidler, der hverken indeholder aromatiske opløsningsmidler eller stoffer med organisk bundet halogen eller svovl, f.eks. acetone, ketoner alkoholer, rensebenzin, hexan, dimethylformamid.
Trykfarve, maling, lak og træbeskyttelsesmiddelaffald, der indeholder rester af organiske opløsningsmidler.
Trykfarve, maling og lakaffald, der ikke indeholder organiske opløsningsmidler.
Tjære og rustbeskyttende olier, der eventuelt kan indeholde opløsningsmidler.
Alkohol-/vandblandinger, anvendt til udvaskning af nylonclichéer samt regenereringsrester af dette.
Rester fra destillation af blandinger, der indeholder acetone, styren og uhærdet polyester.
Organiske metalforbindelser (undtagen kviksølvforbindelser), f.eks. tetraethylbly, tetramethylbly og organiske tinforbindelser, eventuelt iblandet benzin.
Flydende organiske rester fra destillation, der ikke indeholder stoffer med organisk bundet halogen eller svovl.
Formaldehydopløsninger med mindre end 30 %. formaldehyd.
Vandig phenol og formaldehydemulsion.
Di-isocyanater, f.eks. toluen-de-isocyanat (TDI) og methylendi-isocyanat (MDI).
Frostsikringsvæske, f.eks. ethylenglycol.
Latex og gummislam med indhold af organiske opløsningsmidler. Indeholder harpikser, polymerisationsprodukter samt benzin og/eller toluen og/eller andre organiske opløsningsmidler.
Syreslam fra raffinering af brugt smøreolie. Olieagtigt slam med indhold af bl.a. stærk svovlsyre. Svovlsyrling (S02) og blyforbindelser.
Limaffald, der indeholder organiske op1øsningsmidler samt affald af to-komponentlim.
Faste rester fra organisk syntese, der ikke indeholder stoffer med organisk bundet halogen eller svovl.
Slibestøv fra produktion af bremsebelægninger, kileremme og transportbånd, der indeholder asbest og/eller metaller, f.eks. antimon, bly og kobber.
Roemos, der indeholder blyforbindelser.


Håndtering
Organiske, halogenfrie forbindelser kan oparbejdes ved fysisk-kemiske behandlingsmetoder, som f.eks. ultrafiltrering, centrifugering og destillation.

Spild fra behandling med undervognsolie (brugt undervognsolie – anti-rustmiddel) kan f.eks. regenereres ved fjernelse af partikler og vand ved sedimentering og centrifugering, hvorefter der tilsættes hjælpestoffer i form af klæber, hærder og fortynder til produktet, der herefter kan genbruges som undervognsolie.

Andre forhold
I 2008 blev omkring 30.000 tons affald af organiske, halogenfrie forbindelser indberettet til ISAG. Omkring 92% af affaldet blev sendt til forbrænding og resten blev håndteret ved særlig behandling, oparbejdning eller deponering.

Sidst redigeret: 14. december 2010



Printet fra Virksomhedernes miljøguide