Bygge- og anlægsaffald stammer fra nybyggeri, renovering eller nedrivning. Affaldet omfatter f.eks. beton, mursten, tegl, isolationsmaterialer samt asbest- og gipsholdige byggematerialer.
Generelt klassificeres beton, tegl og andet bygge- og anlægsaffald som ikke-farligt affald. Hvis der er tale om blandinger eller separerede fraktioner af beton, mursten, tegl og keramik indeholdende farlige stoffer, skal affaldet klassificeres som farligt affald. Betonaffald kan f.eks. være forurenet med asbest, kulbrinter eller PCB, hvor sidstnævnte har en meget lav grænseværdi.
Miljøproblem
Bygge- og anlægsaffald indeholder ressourcer, som skal udnyttes. Derudover optager bygge- og anlægsaffald vigtig deponeringskapacitet, hvis det ikke genanvendes.
Ifølge affaldsstatistikken for 2007/2008 tegner ”Byggeri og anlæg” sig med 6 mio. tons affald for 39% af de samlede affaldsmængder i Danmark, og 95% af affaldet fra bygge- og anlægsvirksomheder genanvendes.
Med 57% udgør affaldsfraktionerne ”beton” og ”jord og sten” i 2008 størstedelen af den samlede produktionen af affald fra byggeri og anlæg. Asfalt tegnede sig i 2008 for 15% af de samlede affaldsmængder.
Håndtering
Størstedelen af bygge- og anlægsaffald genanvendes. Bygge- og anlægsaffald skal som minimum sorteres i følgende fraktioner:
- Natursten, f.eks. granit og flint
- Uglaseret tegl (mur- og tagsten)
- Beton
- Blandinger af stenmaterialer, uglaseret tegl og beton
- Jern og metal
- Gips
- Stenuld
- Jord
- Asfalt
Det uforurenede bygge- og anlægsaffald (dvs. affaldet skal være fri for imprægneret træ, PCB, etc.) kan enten direkte genbruges eller efter forarbejdning genanvendes.
Beton og armeret beton kan eksempelvis nedknuses og genanvendes ved anlæg af nye veje og som tilslag til beton. Tegl kan genanvendes som flisegrus på gang- og stiarealer, men det er ikke umiddelbart anvendeligt som bærelag i trafikbelastede veje, fordi teglens evne til at suge vand kan give anledning til frosthævninger.
Hovedparten af den asfalt, der ender som affald, genanvendes. Genanvendelse af asfalt foregår primært på stationære anlæg, semimobile anlæg eller direkte på mobile anlæg:
- Stationær genanvendelse er den mest udbredte form, og på disse anlæg nedknuses gammel, opbrudt asfalt. Herefter transporteres det til udlægning enten som bærelag i en vej eller som erstatning for stabilt grus
- Semimobile anlæg er mindre enheder, der relativt nemt transporteres til nye vejprojekter, hvor de i princippet fungerer på samme måde som stationære anlæg
- Mobile anlæg anvendes til at affræse og nedknuse asfalten, som efterfølgende udlægges direkte som nyt bære- eller slidlag
Regulering
BEK om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald fastsætter reglerne for håndtering af affaldet, med henblik på at reducere mængden af affald, som sendes til deponering eller forbrænding. Bygge- og anlægsaffald må kun genanvendes, hvis det ikke indeholder forurenende stoffer, herunder stoffer, der kan give anledning til forurenende nedsivning til jord eller grundvand, f.eks. imprægneret træ, PCB-fugemasse, tjære, sod, rester af maling og lak.
Retningslinierne for genanvendelse af opbrudt asfalt fremgår af cirkulæret om anvendelse af opbrudt asfalt til vejbygningsformål mv. Af cirkulæret fremgår det, at genanvendelsen af opbrudt asfalt kan ske frit, hvilket indebærer, at genanvendelse af opbrudt asfalt til bundsikring og befæstelse af veje, stier, pladser og lignende ikke kræver en § 19-tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven.
Dette gælder uanset om disse anvendelser forsynes med et vandtæt bærelag/slidlag. Ønsker man derimod at etablere permanente eller midlertidige deponier af opbrudt asfalt, skal der foreligge en miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.