logo

Udskriftsdato: 2/6/2012



Import/eksport

Transportforordningen regulerer overførsler – dvs. import og eksport - af affald inden for EU. Ændringerne i udgaven fra 2007 simplificerer procedurerne og stiller klarere og mere ensartede krav til notifikation, transportdokumenter, information, finansiel sikkerhedsstillelse mv. i hele EU.

Selvom EU-forordninger i modsætning til EU-direktiver er umiddelbart anvendelige og bindende og ikke skal implementeres i medlemsstaternes lovgivning, har Danmark valgt at supplere Transportforordningen i dansk ret af Bekendtgørelsen om overførsel af affald.

I Danmark er import og eksport af affald således reguleret ved:


På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du finde mere information om Transportforordningen, samt hente dokumenter til anmeldelse af affaldsoverførsler, etc..

Procedurer

I den tidligere Transportforordning sondrede man mellem import og eksport af affald til bortskaffelse og import og eksport af affald til nyttiggørelse, og der var opstillet forskellige procedurer afhængig af affaldets art og bestemmelse.

I den nye Transportforordning skelnes kun mellem to procedurer, hvoraf proceduren for farligt affald eller affald til bortskaffelse er mere stringent end proceduren for såkaldt grønt affald. Man skelner mellem:

  • en procedure med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke for anmeldelsespligtigt affald, beskrevet i Transportforordningens kapitel 1
  • en procedure med generelle oplysningskrav for grøntlistet affald, beskrevet i Transportforordningens kapitel 2, artikel 18.


Som affaldsproducent skal du således gøre dig klart, om dit affald er omfattet af den ”grønne liste”, den ”orange liste”, eller om det er omfattet af eksportforbuddet i artikel 36. Dette er nemlig afgørende for, om overførslen af affaldet skal følge proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke, eller om affaldet blot skal ledsages af bestemte oplysninger.

Klik her for yderligere information om import og eksport af affald.

 

Sidst redigeret: 18. februar 2011



Printet fra Virksomhedernes miljøguide
Relevante links

Eksterne links

Information om import og eksport af affald på Miljøstyrelsens hjemmeside