Ved en karakterisering af affald bestemmes affaldets fysiske, kemiske, toksikologiske og økotoksikologiske egenskaber. Karakteriseringen kan også omfatte undersøgelser til fastlæggelse af affaldets sammensætning og bestemmelse af dets indholdsstoffer.
Ved klassificering af affald forstås en inddeling af affald i klasser eller typer efter nogle objektive kriterier. Kriterierne, som bruges ved klassificeringen, kan være meget forskellige, afhængigt af klassificeringens formål:
- Klassificerer man affald i henhold til reglerne for affaldsdeponering, anvender man f.eks. grænseværdier for stofudvaskning som kriterier.
- Klassificerer man affald som farligt eller ikke-farligt, bruger man kriterier som beskriver de farer og risici, der kan være forbundet med affaldet (f.eks. eksplosionsfare, sundheds-skadelighed, smittefarlighed).
- Farligt affald kan også være klassificeret som farligt gods, og her klassificeres efter egenskaber, som er af særlig betydning under transport (mens f.eks. langtidseffekter er af mindre eller helt uden betydning). Ved transport af farligt gods, skal man overholde særlige regler, som omfatter bestemmelser for klassificering af farligt gods.
- Klassificering kan også være inddelingen af større affaldsgrupper i forskellige klasser eller typer, f.eks. forskellige typer batterier, glas eller plast.
Karakterisering og klassificering af affald ved deponering eller genanvendelse
Karakterisering af affaldet kan være forbundet med forskellige formål og kan derfor være omfattet af forskellige regler.
Skal affaldet deponeres, undersøger man affaldets egenskaber i henhold til lovgivning, der vedrører deponering, herunder Bekendtgørelse om deponeringsanlæg. Her har karakteriseringen af affaldet til formål at bestemme, om affaldet opfylder kriterierne for modtagelse på et deponeringsanlæg i en bestemt kategori eller klasse, f.eks. deponi til farligt affald eller til inert affald, etc.
Når slagger eller andre restprodukter (eller lettere forurenet jord) skal genanvendes, skal mate-rialet undersøges i henhold til BEK nr. 1662 af 21/12/2011. Karakteriseringen af jord og rest-produkter har til formål at bestemme, om materialet må genanvendes uden specifikke krav til de anlægsarbejder, som bekendtgørelsen foreskriver (kategori 1) eller om der stilles særlige betingelser til genanvendelse af jord og restprodukter, herunder til lagtykkelse og overdækning mv. (kategori 2 og 3).
Karakterisering af affald og klassificering som farligt eller ikke-farligt affald
Proces
Man kan vurdere en affaldstypes kemiske sammensætning enten ud fra kendskab til, hvilken proces produktet/materialet har været igennem, inden det blev til affald, eller hvilken proces affaldet stammer fra. I begge tilfælde skal man have oplysninger om de kemiske stoffer, der blev benyttet i processen for at kunne bestemme, hvilke kemiske stoffer, der potentielt befinder sig i affaldet. Hvis man har kendskab til de kemiske stoffer eller produkter, der er indgået i pro-cessen, kan man - ud fra de kemiske stoffers eller produkters klassificering - karakterisere og efterfølgende klassificere affaldet.
Ubehandlet rest eller spild
Hvis affaldet består af en ubehandlet rest eller spild af et kemisk stof eller produkt, kan man bruge klassificeringen og mærkningen af dette. Dette gælder dog ikke, hvis de farlige indholds-stoffer ikke længere forefindes i affaldet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor det farlige stof er afdampet, eller hvor en kemisk reaktion er løbet til ende. Som eksempel på den sidste situation kan nævnes fuldt udhærdede produkter som lim, lak og epoxy.
Kemisk analyse af affald
Hvis det ikke er muligt at bestemme affaldets sammensætning ud fra kendskab til den proces, affaldet stammer fra, kan man få lavet en kemisk analyse af det. I dette tilfælde skal man være opmærksom på, at man ved en analyse af sammensætningen kun får svar på lige præcis det, man spørger om. Det vil sige, at man ved en kemisk analyse af et affaldsprodukt analyserer for et vist antal kemiske stoffer, men ikke alle potentielt mulige kemiske stoffer. Dette ville være bå-de for økonomisk og tidsmæssigt krævende. Det kan forventes, at en affaldsproducent som regel har et tilstrækkeligt kendskab til sit affald til at kunne begrænse de kemiske analyser til de stoffer eller grupper af stoffer, som måtte være relevante, f.eks. tungmetaller eller kulbrinter.
Når man sender en prøve til analyse med en specifikation af, hvilke stoffer eller parametre, der skal analyseres for, er det som regel analyselaboratoriet, der vil beslutte, hvilken analyse-standard der er bedst egnet til formålet. Det er således mindre vigtigt at have kendskab til den ofte store mangfoldighed af standarder på dette område.
Affaldets egenskaber og procentgrænser
Når man har bestemt affaldets sammensætning og kender affaldets indholdsstoffer, skal man forholde sig til, om indholdsstofferne besidder egenskaber, der gør affaldet farligt. Disse egen-skaber er listet i bilag 4 til Affaldsbekendtgørelsen.
Derudover skal man vurdere, om indholdsstofferne foreligger i en koncentration, som gør affal-det farligt. Overstiger koncentrationen af affaldets indholdsstoffer enkeltvis eller tilsammen de i bilag 4 til Affaldsbekendtgørelsen angivne procentgrænser, anses affaldet for farligt affald.
Dette er bare en kort beskrivelse af karakterisering og klassificering af affald. Yderligere infor-mation kan du finde ved at klikke her.