I regulativet vil kommunen typisk beskrive:
- hvordan en virksomhed skal kildesortere sit affald
- hvordan affaldet skal opbevares for at undgå uhygiejniske forhold og forurening af luft, vand eller jord
- samt hvilke beholdere og af hvilken kapacitet, der skal bruges
Som udgangspunkt kan du som virksomhed henvende dig til din hjemstedskommune for at få information om det erhvervsaffaldsregulativ, der gælder for dig.
Kildesorteret genanvendeligt affald er dog ikke omfattet af et regulativ for erhvervsaffald.
Mærkning
Generelt giver mærkning udtryk for de farer og risici, der kan være forbundet med et stof eller affald, og den kan vise, hvordan et stof eller affald skal håndteres. Emballager med affald skal mærkes, således at man ikke er i tvivl om, hvad emballagen indeholder.
Mærkningen sidder yderst på emballagen, og for ikke-farligt affald kan det f.eks. være et lille billede, som illustrerer, hvilken type affald det drejer sig om. Nedenfor kan du se eksempler fra Københavns Kommune:
For at vise at der er tale om affald, der udviser nogle farer, f.eks. eksplosionsfare, anvendes faresymboler.
Emballering
Der findes ikke for alle typer ikke-farligt affald særlige regler for emballering af affaldet. For visse affaldsfraktioner kan reglerne f.eks. være omfattet af særlovgivningen for denne specifikke affaldsfraktion, mens der for andre fraktioner gælder de generelle bestemmelser i miljølovgivningen.
For farligt affald findes der dog nogle grundlæggende regler. Frembringer en virksomhed farligt affald, skal den sikre, at det farlige affald er forsvarligt emballeret. Ifølge Vejledningen om farligt affald er det anbefalet at udforme emballagen i overensstemmelse med følgende retningslinier:
- Emballagen skal være tæt og lukke tæt til, så indholdet ikke utilsigtet kan trænge ud
- Materialet, som emballagen er fremstillet af, må ikke kunne angribes af indholdet eller kunne indgå i sundhedsfarlige eller på anden måde farlige forbindelser med dette.
- Emballagen skal være så stærk, at den kan tåle transport m.v. (UN - godkendelse)
- Emballagen skal være udformet, så hel eller delvis tømning kan ske på forsvarlig måde
I nogle tilfælde har affaldsbehandleren bestemte krav om, hvordan affald skal emballeres, for at det kan modtages på deres anlæg.
I regulativerne fastlægger kommunerne, hvordan affald skal emballeres. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal emballere dit affald i forhold til Miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt i medfør heraf, kan du derfor kontakte din hjemstedskommune.
Emballagens størrelse og form skal være tilpasset virksomhedens behov og affaldets egenskaber. Nedenfor kan du se eksempler på emballage, som anvendes til forskellige typer affald:
- Spændelågsfad af plast eller jern
- Spunstromle af plast eller jern
- Plastdunk
- Palletank
- Container, HDPE plast
- Papkasser
- Apotekerboks af pap, primært til medicinaffald
- Container på hjul, 660 l, 240 l eller 140 l
- Maxicontainer, vipcontainer
- Sække
- Lyskildecontainer eller lystofrørkasser
- Store, åbne containere, f.eks. til byggeaffald
Farligt gods
Skal man håndtere farligt gods, gælder der specielle regler for mærkning og emballering. I reglerne omkring vejtransport af farligt gods er der fastlagt bestemmelser vedrørende emballering og mærkning af farligt gods. Bl.a. skal transporten foregå i særlige emballager og emballagen skal være forsynet med godsets UN-nummer og en fareseddel.
Da der er tale om to forskellige regelsæt for hhv. klassificering af farligt affald (EU-regler) og farligt gods (UN-regler), er der ikke altid sammenfald mellem, hvornår affald er farligt, og hvornår det er farligt gods. Reglerne for transport af farligt gods tager desuden udelukkende sigte på at undgå akutte ulykker under transport og inddrager således ikke langtidseffekter på sundhed og miljø, sådan som reglerne for farligt affald gør det.
Klik her for at læse mere om transport af farligt gods.