logo

Udskriftsdato: 5/18/2012



Deponering af jord

Jord bør kun deponeres, hvis den ikke kan genanvendes eller behandles. Ved deponering af jord, skal reglerne i bekendtgørelsen om deponeringsanlæg overholdes.

Den nye bekendtgørelse om deponeringsanlæg, som trådte i kraft i april 2009, indeholder krav om, at affald underkastes en grundlæggende karakterisering og optagelse på en anlægsspecifik positivliste for affald, før det må modtages på et deponeringsanlæg. Der er fastsat grænseværdier for affaldets faststofindhold og udvaskningsegenskaber, og disse skal overholdes ved deponering.

I modsætning til affald, kan jord indtil videre deponeres uden at der stilles krav til testning af udvaskningsegenskaber. Jordens indhold af TOC og visse organiske stoffer og stofgrupper skal dog bestemmes. Hvorvidt udvaskningstests senere hen vil blive inddraget i testningen af jord, vil der blive taget stilling til, når reglerne for genanvendelse af jord er fastlagt.

Jord kan deponeres på deponeringsanlæg eller – enheder i klasse MA0, MA1 eller MA2, dvs. anlæg eller enheder, der er godkendt til at modtage blandet eller mineralsk affald.

For jord er det følgende krav som skal overholdes:

Grænseværdier for faststofindhold af organiske stoffer i mineralsk affald

Parameter Grænseværdi (i mg/kg TS)
TOC (Total organisk kulstof) 5 % 1)
BTEX (Benzen, toluen, ethylbenzen og xylener)  15
PCB (Polyklorerede bifenyler) 3)  10 2)
Sum af kulbrinter (C6 – C40) 4) 450
PAH (Polycykliske aromatiske kulbrinter) 5)  75
Naphthalen 5
1) Evt. højere værdi kan tillades – forudsat at udvaskningen af DOC overholder en grænseværdi på 230 mg/kg for ikke-kystnære deponeringsanlæg og på 800 mg/kg for kystnære deponeringsanlæg ved L/S = 10 l/kg – enten ved jordens egen pH eller ved en fastholdt pH-værdi på mellem 7,5 og 8. Hvis det kan påvises, at en del af det målte TOC-indhold udgøres af elementært kulstof, vil denne del kunne fratrækkes, jf. bilag 7 punkt 3.2.
2) For så vidt angår håndtering af PCB-holdigt affald henvises i øvrigt til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning nr. 850/2004 af 29. juni 2004 om persistente organiske miljøgifte og om ændring af EU´s PCB-direktiv (79/117/EØF).
3) Sum af følgende 7 kongenere: PCB nr. 28, PCB nr. 52, PCB nr. 101, PCB nr. 118, PCB nr. 153 og PCB nr. 180, jf. bilag 7, punkt 3.3.b.
4) Grænseværdien for ”Sum af kulbrinter” forventes revideret i nærmeste fremtid!
5) Sum af indhold af følgende enkeltstoffer: Fluoranthen, benz(b+j+k)fluoranthen, benz(a)pyren, dibenz(a,h)anthracen og indeno(1,2,3-c,d)pyren, jf. bilag 7, punkt 3.3.b.


Under Deponering af affald kan du finde supplerende information om de nye regler for deponeringsanlæg.

Har du behov for yderligere information om deponering af jord er du velkommen til at kontakte Jette Bjerre Hansen eller Mette Tjener Andersson hos DHI.

Sidst redigeret: 8. oktober 2010



Printet fra Virksomhedernes miljøguide