Ny bekendtgørelse om genanvendelse af forurenet jord er på trapperne:
Miljøstyrelsen arbejder på at sende en ny bekendtgørelse om genanvendelse af jord i høring. Den nye bekendtgørelse skal erstatte "jord-delen" i Restproduktbekendtgørelsen.
En ny bekendtgørelse vil føre til en ensartning og forenkling af reglerne, så der i fremtiden kun bliver et regelsæt, jord kan håndteres under i forbindelse med genanvendelse.
Nuværende regler for genanvendelse af jord:
Genanvendelse af ”ren” jord
Begrebet ”ren” jord er desværre ikke entydigt defineret, og man er derfor henvist til at finde definitionen i den lovgivning eller vejledning, som man ønsker jorden håndteret efter.
”Ren” jord kan i princippet anvendes frit i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Dog skal man være opmærksom på særlige bestemmelser for tilførsel af jord til råstofgrave, hvor det efter jordforureningsloven er det forbudt at tilføre jord til nuværende og tidligere råstofgrave uden forudgående dispensation fra Regionsrådet. Dette gælder også for "ren" jord. Se også afsnit om deponering.
Udlægning af ”ren” jord kan endvidere være i strid med Naturbeskyttelsesloven og/eller Planloven, hvis et areal er registreret som beskyttet natur. Oplysninger herom kan hentes hos det pågældende Regionsråd.
Genanvendelse/nyttiggørelse af forurenet jord
Som udgangspunkt er der tale om genanvendelse, hvis den forurenede jord erstatter ren jord eller andre rene fyldmaterialer. Genanvendelse af forurenet jord kan ske efter:
• Restproduktbekendtgørelsen
• Miljøbeskyttelsesloven (§ 19 eller kapitel 5)
• Jordforureningsloven (§8)
Miljøstyrelsen ser i øjeblikket på mulighederne for at revidere reglerne for genanvendelse af lettere forurenet jord. Det vil formentlig føre til en ensartning og forenkling af reglerne for lettere forurenet jord, så der i fremtiden kun bliver et regelsæt i forbindelse med genanvendelse.
Efter Restproduktbekendtgørelsen
Jord, der udelukkende er forurenet med tungmetaller, kan genanvendes efter reglerne i Restproduktbekendtgørelsen. Hvis et parti jord ønskes genanvendt efter disse regler, skal man anmelde genanvendelsesprojektet til den kommune, hvor genanvendelsen skal finde sted. Genanvendelsen kan derefter ske uden tilladelse, såfremt kommunen ikke har gjort indsigelser inden 4 uger efter anmeldelsen.
Efter §8 i Jordforureningsloven
Kun hvis jorden ønskes anvendt indenfor en forureningskortlagt ejendom, som ligger i et indsatsområde, kan §8 anvendes. Sådanne tilladelser gives typisk til mindre projekter. Det er kommunen, der skal give tilladelsen. Videncenter for Jordforurening har udgivet en håndbog i Jordforureningslovens § 8, som kan downloades fra Videncentrets hjemmeside.
Efter §19 i Miljøbeskyttelsesloven
Hvis den forurenede jord indeholder andre stoffer end tungmetaller, eller hvis jorden ønskes genanvendt ved projekter, som ikke er omfattet af genanvendelsesbekendtgørelsen, kan genanvendelse kun ske efter tilladelse jf. Miljøbeskyttelseslovens §19. Tilladelser efter §19 gives af kommunen og benyttes i praksis primært til projekter af anlægslignende karakter, hvor udlægningen (permanent eller midlertidig) foregår over en begrænset periode og som éngangsudlægning (f.eks. indbygning i motorveje, pladser osv).
Efter kapitel 5 i Miljøbeskyttelsesloven
Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 benyttes i praksis til projekter af deponeringslignende karakter, hvor jorden køres til anlægget over en længere periode i flere omgange, som f.eks. udbygning af havneområder. I sådanne tilfælde er det virksomheden eller anlægget, der skal godkendes efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 og godkendelsesbekendtgørelsen. Dette kræver ofte en VVM-screening. I dag er myndighedskompetencen i godkendelsessager ifølge Bekendtgørelse 1640 af 13/12/2006 delt mellem kommunerne og de statslige Miljøcentre, men i forbindelse med genanvendelse af forurenet jord er det kommunen, der er godkendende myndighed.