Karakterisering og klassificering

Klassificering
Ved klassificering af jord forstås en inddeling af jord i klasser eller typer, og på baggrund af den inddeling træffer man en afgørelse om, hvordan jorden skal håndteres. Før jorden kan klassificeres, er det nødvendigt at karakterisere jorden.  Ved en karakterisering bestemmes jordens egenskaber. Det kan f.eks. være jordens indhold af forureningsstoffer eller udvaskningsegenskaber. Karakteriseringen danner grundlag for klassificering af jorden.

Overskudsjord kan håndteres efter 2 forskellige regelsæt:

• Jordflytningsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord; udspringer af Miljøbeskyttelsesloven og Jordforureningsloven)
• Restproduktbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder; udspringer af Jordforureningsloven og Miljøbeskyttelsesloven)
   

I de 2 regelsæt er der forskellige krav og grænseværdier til karakterisering og klassificering af jord. Det er en fordel at vide hvilket regelsæt, som jorden skal håndteres under, inden den karakteriseres ved testning og kemiske analyser. Det kan man blive orienteret om ved at kontakte sin kommune.

I forhold til Jordflytningsbekendtgørelsen er det vigtigt at vide om den pågældende lokalitet, hvorfra man ønsker at flytte jord, er områdeklassificeret som lettere forurenet (kategori 2). Hvis det er tilfældet, kræves der ingen prøvetagning i forbindelse med jordflytningen. Som hovedregel er alle byområder klassificeret som lettere forurenet, men kontakt den relevante kommune for at få det klarlagt, ofte kan det ses på deres hjemmeside.


Når resultaterne af karakteriseringen foreligger, kan jorden klassificeres og håndteres efter de retningslinjer, der er givet i det valgte regelsæt.

Nedenstående tabel viser kravene til karakterisering og klassificering af jord i ovennævnte regelsæt.

Jordflytningsbekendtgørelsen omfatter kriterier for total kulbrinter og PAH´er. Der findes dog ingen kriterier for organiske stoffer i Restproduktbekendtgørelsen, hvilket kan være problematisk, da mange forureninger netop er organiske og stammer fra f.eks. olie eller tjære. Miljøstyrelsen arbejder på en opdatering af bekendtgørelserne, hvori der skal inkluderes krav til alle organiske forureninger. I mellemtiden har nogle kommuner fastsat egne kriterier for kulbrinter.

I henhold til Jordflytningsbekendtgørelsen skal kommunerne udarbejde et regulativ for jordflytning. Disse kan findes på de respektive kommuners hjemmesider. Heri kan være angivet specielle kommunale krav til organiske forureningskomponenter.

Det sker dog at overskudsjord i praksis stadig håndteres efter de tidligere Amters Vejledninger. Det er fx tilfældet i Københavns kommune, der anvender den såkaldte Sjællandsvejledning, bemærk at den seneste opdatering hertil er sket i maj 2008.

En ny bekendtgørelse vil føre til en ensartning og forenkling af reglerne, så der i fremtiden kun bliver et regelsæt, jord kan håndteres under i forbindelse med genanvendelse.

For definition af lettere forurenet jord - klik her.

Andre former for karakterisering
Andre former for karakterisering af jord, som ikke er drevet af lovgivning, kan også være relevante. For eksempel ved testning af bioopløselighed, som kan anvendes til at vurdere, hvor stor en del af det totale indhold af forureningsstoffer i en jord, der er tilgængelig for optag i mennesker, hvis de kommer i kontakt med jorden.

Et andet eksempel er jord, der skal genanvendes i bygge- og anlægsarbejder, hvor det kan være vigtigt, at kende jordens fysiske egenskaber (f.eks. kornstørrelsesfordelingen).