Karteringsanlæg
Et karteringsanlæg er et permanent anlæg eller plads, der er godkendt til midlertidig oplagring af jord.
På et karteringsanlæg kan du aflevere jord, som ikke på forhånd er sorteret og karakteriseret. Den mulighed bruges ofte, når overskudsjord fra et byggeri skal bortskaffes hurtigst muligt for ikke at forsinke byggeprocessen.
På karteringsanlægget sorteres jorden så, man opnår den bedst mulige kvalitet af jord. Bygningsaffald eller andre affaldsfraktioner frasorteres, og man forsøger også at opdele jorden så vidt mulig efter forureningsklasser. Herefter karakteriseres jorden og inddeles i forureningsklasser.
Fra karteringsanlægget sendes jorden om muligt til genanvendelse, behandling eller som sidste mulighed til deponering i specialdepoter eller til affaldsdeponier.
Priserne for aflevering af jord på et karteringsanlæg varierer fra plads til plads og afhænger af jordmængde og forureningsgrad.
Et karteringsanlæg skal godkendes i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.
Mellemdepoter
Et mellemdepot er en permanent anlæg, hvor jorden kan oplægges fra opgravningen er sket, til jorden slutdisponeres. Jord, som tilføres et mellemdepot, skal være sorteret. Etablering af et mellemdepot kræver oftest en godkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 19 eller kapitel 5, idet disse oftest også modtager lettere forurenet jord.
Arbejdsdepoter
Et arbejdsdepot er et midlertidigt oplag af jord, som er fremkommet under udførelse af et gravearbejde. Depotet er ofte placeret i umiddelbar forbindelse med et byggeprojekts arbejdsområde, og jorden skal være egnet til genanvendelse i projektet. Hvis der er tale om ren jord, kræver et sådant lager ikke nogen godkendelse efter § 19 eller kapitel 5 i Miljøbeskyttelsesloven. Hvis der er tale om lettere forurenet jord, skal myndighederne kontaktes for en afklaring af, hvorvidt arbejdsdepotet skal godkendes efter § 19.
Kilde: Vejledning i håndtering af jord i og fra offentlige vejarealer. Vejregelforberende rapport nr. 1 2001. Vejdirektoratet