Opgørelse af emissioner til det ydre miljø er essentiel ved en kemisk miljørisikovurdering. Der findes forskellige muligheder til at finde emissioner, hvor anvendelse af et relevant emissionsscenariedokument (ESD) kan være en mulighed.
Et ESD har således til formål at kvantificere emissioner, dvs. udledningen af et stof per tidsenhed til det ydre miljø. Derudover beskriver ESD kilder, produktionsprocesser, spredningsveje og brugsmønstrene for de kemiske stoffer. I princippet inkluderer et ESD alle livscyklusstadier for et kemisk stof, f.eks. fremstilling, industrielt brug og bortskaffelse.
Læs mere om REACH og vurdering af kemikaliers spredningsveje i REACH-lovteksten her. Yderligere information om sammenhænge, hvori EDS-er indgår findes her.