En vurdering af et kemisk stofs mulige effekter i miljøet kaldes en miljørisikovurdering. Heri vurderes sandsynligheden for, at et kemisk stof gør skade, hvis det slipper ud i miljøet.
Både i OECD- og EU-regi er der igangsat aktiviteter vedrørende risikovurderingen af kemikalier, der produceres og anvendes i store mængder. På nationalt plan foretages vurderinger af konkrete anvendelser eller udledninger af kemikalier efter Miljøstyrelsens Bekendtgørelse nr. 921 (1996) om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet og Vejledning nr. 5 (1999) om bekendtgørelse om spildevandstilladelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, hvor vejledning nr. 5 beskriver anvendelsen af bekendtgørelse nr. 921 i forbindelse med fastlæggelse af kvalitetskrav for vandområder og krav til spildevandsudledninger indeholdende farlige stoffer.
Miljørisikovurdering indgår også som en central del af EUs nye kemikalielovgivning REACH, der trådte i kraft 1. juni 2007 og som skal være med til at sikre en sikker anvendelse af kemikalier, der produceres i EU eller importeres til EU, i en mængde > 1 ton, således at risikoen for effekter på mennesker og miljø minimeres.
Miljøstyrelsens vejledning præciserer, at krav til udledninger af kemikalier skal fastsættes ud fra muligheden for anvendelse af bedst tilgængelig teknologi (BAT) samt maksimalt acceptable koncentrationer i vandmiljøet (vandkvalitetskrav) og i luftmiljøet (B-values), i kombination med en vurdering af kemikaliets opførsel i miljøet. Sådanne vurderinger skal foretages for udledninger fra industrier, anlægsarbejder, afværgepumpninger, udsivninger mm.