Laboratorietest af kemiske stoffer indgår i en lang række lovgivninger og bestemmelser i forbindelse med registrering, anvendelse og markedsføring af kemikalier, f.eks.:
- Miljøvurdering af spildevand
- Miljøvurdering af kemiske produkter
- Markedsføring af biocidholdige produkter
- Produktion af bekæmpelsesmidler
- Anmeldelse af nye kemikalier
- Klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter
- Registrering af farlige stoffer i forbindelse med den kommende EU-lovgivning - REACH
I EU stilles der krav om, at der skal være gennemført en række basisundersøgelser efter standardiserede retningslinier, inden et nyt kemisk stof markedsføres. Afhængig af den mængde, der ønskes markedsført pr. år, skal der gennemføres basisundersøgelser eller evt. udvidede undersøgelser. Undersøgelserne angår typisk stoffernes nedbrydelighed, bioakkumulerbarhed og giftighed over vandlevende organismer.
Bionedbrydelighed
Kemiske stoffers bionedbrydelighed undersøges ved at anvende en række forskellige standardiserede metoder afhængig af undersøgelsens formål. Det kan for eksempel være at bestemme let eller potentiel nedbrydelighed under aerobe forhold, bestemmelse af anaerob bionedbrydelighed eller bionedbrydelighed i havvand.
Udover standardiserede test findes der også specielle undersøgelser, som f.eks. sigter på at belyse bionedbrydeligheden under miljørealistiske betingelser (simuleringstest) samt test ved lave koncentrationer af teststoffet med radioaktivt mærkede forbindelser.
Bioakkumulering
Nogle kemiske stoffer har tendens til at bioakkumulere (ophobes) i fedtlaget hos levende organismer. Et kemisk stofs bioakkumulerbarhed afhænger af stoffets egenskaber og bestemmes ofte indirekte ved beregning ud fra parameteren Pow eller direkte ved måling af akkumuleringen i fisk.
Økotoksikologiske test
Økotoksikologiske test kan udføres som korttidstest, hvor forsøgsorganismerne udsættes for et stof i en forholdsvis kort periode (akut toksicitet), eller som langtidstests, hvor effekterne af en langvarig eksponering, undersøges (kronisk toksicitet).
Kroniske test vil typisk omfatte en fuld livscyklus for testorganismen eller et tidligt livsstadium, der er det mest følsomme. Test kan foretages med en række forskellige arter, f.eks. fisk, krebsdyr og alger, og der kan måles forskellige typer af effekter, som f.eks. død, hæmning af vækst og reproduktion.
De 3 hyppigst udførte test udgør samlet det såkaldte OECD-basissæt, og består af følgende undersøgelser:
- Akut toksicitet over for fisk
- Akut toksicitet over for krebsdyr
- Hæmning af planktonalgers vækst
Resultatet af en toksicitetstest er en bestemmelse af den koncentration, der forårsager en bestemt effekt hos forsøgsorganismen. LC50 (Lethal Concentration) betegner f.eks. den stofkoncentration, hvor 50 % af de anvendte forsøgsorganismer dør, mens EC50 (Effect Concentration) er den koncentration, hvor der observeres en bestemt effekt hos 50 % af organismerne. Desuden kan den højeste koncentration, der ikke skader forsøgsorganismerne bestemmes. Denne koncentration benævnes NOEC (No Observed Effect Concentration).