logo

Udskriftsdato: 5/18/2012



Lovgivning

I og med at CSR/samfundsmæssig ansvarlighed som udgangspunkt er defineret ved virksomhedernes frivillige engagement, er engagementet per definition ikke underlagt lovgivningsmæssige krav. I forlængelse heraf sondres der ofte mellem ”compliance”, som handler om at leve op til lovgivningens krav og CSR/samfundsansvar, som er virksomhedens eget frivillige engagement eller ansvar.

Hvad der er frivilligt og reguleret afhænger imidlertid af hvor i verden virksomheden opererer. National lovgivning varierer og områder, der er frivillige i ét land kan være reguleret i et andet.

Inden for rapportering har vi eksempelvis i Danmark Loven om Grønne Regnskaber samt Årsregnskabsloven. Sidstnævnte pålægger større virksomheder at informere om miljøforhold og videnressourcer i Årsrapporten.

Du kan læse mere om lovene ved at klikke på overskrifterne herunder.

Bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v.

LBK nr. 196 af 23. marts 2004 (Årsregnskabsloven)

Bekendtgørelse om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab

BEK nr. 1515 af 14. december 2006 (Bekendtgørelse om grønne regnskaber)




Printet fra Virksomhedernes miljøguide