Lugt gøres op i lugtenheder (LE) pr. m3. 1 LE/m3 angiver netop den koncentration, hvor halvdelen af en befolkningsgruppe kan registrere lugt.
Bestemmelsen af lugt sker i et såkaldt lugtpanel. Lugtpanelet består af ca. 6 personer der med næsen bestemmer lugtkoncentrationen i de forelagte prøver. Bestemmelse af lugt er således en subjektiv bestemmelse.
Emissionen af lugt kommer bl.a. fra:
- Bagerier
- Tobaksfabrikker
- Kafferisterier
- Fiskeriindustri
- Affaldsbehandlingsanlæg
- Sukkerfabrikker
- Landbrug
- Renseanlæg
Lugtkoncentrationsbidraget er et udtryk for, hvor meget virksomheden påvirker omgivelserne med lugt. Dette bidrag beregnes normalt med den såkaldte OML-model.