I overensstemmelse med EU’s prioritering af genanvendelse før forbrænding og forbrænding før deponering af ressourcemæssige hensyn, indførte Danmark begrebet ”forbrændingsegnet af-fald”. Siden 1997 skal kommunerne således anvise forbrændingsegnet affald til forbrænding med energiudnyttelse, hvilket betyder, at forbrændingsegnet affald ikke længere må deponeres.
EU’s Regulering vedrørende affaldsforbrænding
Forbrændingsdirektivet (Direktiv nr. 2000/76/EF) omfatter både forbrænding af farligt affald og af ikke-farligt affald. Direktivet nr. 2000/76/EF fastsætter, at affaldsforbrændingsanlæg skal have en miljøgodkendelse og opstiller blandt andet regler vedrørende driftsbetingelser og emission til luft og vand. For nye anlæg havde direktivet virkning fra den 28. december 2002, og bestående forbrændingsanlæg skulle efterkomme de nye og skærpede krav senest den 28. december 2005.
Danske regler - Forbrændingsbekendtgørelsen
EU-direktivet 2000/76/EF om forbrænding af affald blev gennemført ved bekendtgørelsen om anlæg der forbrænder affald (BEK nr. 162 af 11. marts 2003, Forbrændingsbekendtgørelsen). Forbrændingsbekendtgørelse fastsætter skærpede emissionsgrænseværdier for kulmonoxid (CO), støv, totalt organisk kulstof (TOC), klorbrinte (HCl), fluorbrinte (HF) og svovldioxid (SO2) samt for 6 forskellige toksiske metaller i forhold til de tidligere gældende regler. Derudover indføres nye emissionsgrænseværdier for kvælstofoxider (NOx), 4 yderligere toksiske metaller samt dioxiner.
For nye anlæg trådte kravene i kraft ved bekendtgørelsens udstedelse, mens de for bestående anlæg først fandt anvendelse fra den 28. december 2005.
Forbrændingsbekendtgørelsen omfatter ikke
- radioaktivt affald
- forsøgsanlæg til forskning, udvikling og testning for at forbedre forbrændingsprocessen, og som behandler under 50 tons affald om året
- anlæg, der er udelukkende er godkendt og registreret til bortskaffelse af hele dyrekroppe
- anlæg, der udelukkende forbrænder affald, der er omfattet af bekendtgørelsen om biomasseaffald.