Når man klassificerer affald, inddeler man det i klasser eller kategorier efter nogle objektive kriterier. Kriterierne, som bruges ved klassificeringen, kan være meget forskellige, afhængigt af klassificeringens formål:
- Klassificerer man affald som farligt eller ikke-farligt, bruger man kriterier, der beskriver de farer og risici, der kan være forbundet med affaldet (f.eks. eksplosionsfare, sundhedsskadelighed, smittefarlighed).
- Klassificerer man affald i henhold til reglerne for affaldsdeponering, anvender man f.eks. grænseværdier for stofudvaskning som kriterier.
- Farligt affald kan også være klassificeret som farligt gods, og ved transport af farligt gods, skal man overholde særlige regler. Reglerne for vejtransport af farligt gods omfatter blandt andet bestemmelser for klassificering af farligt gods, og mere information om transport og klassificering af farligt gods kan du finde under Transport af farligt gods.
- Ved klassificering kan man også forstå inddelingen af større affaldsgrupper i forskellige klasser eller typer, f.eks. forskellige typer batterier, glas eller plast.
Når affald er dømt farligt eller ikke-farligt, gælder der bestemte forholdsregler i forbindelse med den videre håndtering af affaldet. Alt efter, om affaldet er klassificeret som farligt eller ikke-farligt, gælder der særlige regler for blandt andet indsamling, transport, opbevaring, genanvendelse, forbrænding og deponering af affaldet.
Information om nogle udvalgte affaldsfraktioner kan du finde under Affald, hvor du kan vælge mellem farligt og ikke-farligt affald og forskellige affaldstyper under de to hovedgrupper. Der kan du også finde information om lovgivning og regler for affaldshåndtering (genanvendelse, deponering etc.) i det omfang, det er relevant for en bestemt affaldsfraktion.
Det følgende afsnit omhandler klassificering af affald som farligt eller ikke-farligt affald. Vejledende information vedrørende klassificering af farligt affald kan du hente i form af Miljøstyrelsens Vejledning nr. 6 2002 om farligt affald. Derudover findes der et værktøj til identifikation af farlig affald – HWIT (hazardous waste identification tool). Værktøjet er udviklet under HAZTRAIN projektet. Projektets formål var at udvikle et internet-baserede produkt, hvilket kan identificere farligt affald og kan rådgive brugeren blandt andet vedrørende håndtering af farligt affald.
Links vedrørende generel klassificering:
Klik her for en simpel oversigt over klassificering af affald. Som du kan se på oversigten, skal du først finde ud af, om det, du skal håndtere, overhovedet er defineret som affald. Er det affald, kan du efterfølgende kontrollere, om dit affald anses for at være farligt eller ikke–farligt affald ifølge EU’s liste over affald. Det er kun vejledende information, hvis dit affald f.eks. er listet som farligt affald på EU’s liste over affald. Vigtigst for klassificeringen er affaldets kemiske sammensætning, og du skal forholde dig til Affaldsbekendtgørelsens bilag 4 (affaldets egenskaber og procentgrænser).
På de efterfølgende sider kan du således finde information om:
- Affaldsbegrebet
- EU’s liste over affald
- Bilag 4 Affaldsbekendtgørelse - affaldets egenskaber og procentgrænser