logo

Udskriftsdato: 5/18/2012



Prøvetagning

I forbindelse med karakteriseringen af affald kan det ofte være relevant at udtage en materialeprøve, som kan undersøges nærmere. Den delprøve, man udtager, skal være repræsentativ for den affaldstype eller affaldsstrøm, som er omfattet af karakteriseringen.

Det betyder, at den i sammensætning og egenskaber etc. skal svare til den samlede mængde af materialet på et bestemt sted eller til den samlede mængde materiale, som produceres over et bestemt tidsrum. Mange affaldstyper er meget inhomogene, og kvaliteten af prøveudtagningen og forbehandlingen kan være af afgørende betydning for resultaterne af de efterfølgende undersøgelser.

Repræsentativ prøvetagning vil ofte indebære udtagning og sammenblanding af en række delprøver, som derefter neddeles til en samleprøve af mindre størrelse. På denne måde kan man f.eks. undgå problemer med separation efter partikelstørrelse, som kan forekomme, når granulære materialer er udlagt i bunker.

Hjælp til prøvetagning

Hvis du er i tvivl om, hvordan du sikrer dig, at din prøve er udtaget korrekt, kan du få kvalificeret hjælp hos DHI. Vi kan hjælpe dig med at optimere og planlægge prøvetagningen, så kvaliteten af prøverne passer til dit formål. Vi kan også tilbyde dig at udtage prøverne. DHI udfører prøvetagning akkrediteret.

Kontakt Anke Oberender (DHI) på telefon 4516 9469 eller e-mail.

Sidst redigeret: 25. maj 2011



Printet fra Virksomhedernes miljøguide