Miljøstyrelsen arbejder i øjeblikket på en revidering af Jordflytningsbekendtgørelsen, hvori genanvendelse af jord muligvis inddrages.
Restproduktbekendtgørelsen kan dog kun anvendes til jord forurenet med metaller, i fald jorden indeholder organisk forurening, f.eks. olie eller tjære, må Miljøbeskyttelseslovens §19 bruges.
Miljøbeskyttelseslovens § 19
Genanvendelse efter Miljøbeskyttelsesloven kræver, at der gives individuelle tilladelser til genanvendelse af kommunen.
Ansøgning om tilladelse efter §19 skal indeholde oplysninger til vurdering af, hvorvidt den planlagte genanvendelse kan ske uden risiko for:
- Øget forurening af jord og grundvand
- Øget risiko for mennesker
- Øget risiko for forurening af det omgivende miljø
I princippet er det nødvendigt i hvert enkelt tilfælde at foretage en risikovurdering for at opfylde og dokumentere kravene i Miljøbeskyttelsesloven.
De eneste nationale retningslinier for, hvad en risikovurdering bør indeholde, er udarbejdet af Miljøstyrelsen for oprydning på forurenede lokaliteter (Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6, 1998). I den forbindelse er der endvidere udarbejdet et værktøj til risikoidentifikation (JAGG-model), dvs. til den første vurdering af, om der kan være en risiko forbundet med en forurening.
Der er i dag ikke nationale krav til, hvordan en risikovurdering gennemføres og dokumenteres i forbindelse med en §19 tilladelse. Den individuelle kan derfor variere fra kommune til kommune..
Restproduktbekendtgørelsen
I Restproduktbekendtgørelsen er det specificeret hvilke krav jorden skal opfylde, for at den kan genanvendes til et af de formål, der er beskrevet i bekendtgørelsens bilag 2 og 3.
Kravene, der er fastlagt af Miljøstyrelsen, er baseret på risikovurderinger, hvor blandt andet risikoen for grundvandsforurening blev vurderet på baggrund resultater fra udvaskningstests. På baggrund af risikovurderingerne blev der opstillet kriterier til hhv. faststofindholdet og til udvaskningen fra jord og restprodukter.
Med kravene i Restproduktbekendtgørelsen sikres en ensartet håndtering af jord og restprodukter i bygge- og anlægsarbejder, der ikke afhænger af varierende individuelle afgørelser.