Der findes flere typer af udvaskningstests, som giver forskellige informationer om stoffrigivelsen. Til venstre i menuen kan du læse om de udvaskningstests, der oftest anvendes:
- Kolonneudvaskningstest og batchtest til uorganiske stoffer
- Ligevægtskolonnetest og batchtest til organiske stoffer
- pH-afhængig test
Udvaskningstest til organiske stoffer
Det er velkendt, at der ikke generelt er en simpel sammenhæng mellem det totale indhold af organiske stoffer og den mængde, der kan udvaskes. Der har derfor længe været et behov for også at kunne bestemme udvaskningen af organiske stoffer. Det gælder især, når det skal vurderes, om f.eks. en let forurenet jord vil kunne genanvendes i eller tæt på områder med særlig drikkevandsinteresser.
DHI har i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet udviklet testmetoder, som kan anvendes til bestemmelse af udvaskningen af organiske stoffer (Ligevægtskolonnetest og batchtest til organiske stoffer).
Generelt er udvaskningstests til organiske stoffer mere komplicerede at gennemføre end tests for uorganiske stoffer. Dette skyldes, at de organiske stoffers fysiske og kemiske egenskaber er mere varierende. Under testningen skal der tages hensyn til disse egenskaber, for at testen giver et brugbart og retvisende resultat. Tolkningen af data fra organisk udvaskningstest er dog ikke mere kompliceret end for uorganiske stoffer.
Udvaskningstest anvendes til:
Sammenligning med kriterier i lovgivningen
Resultater fra udvaskningstest kan sammenlignes med kriterier, som er opstillet i lovgivningen. Et eksempel er genanvendelse af jord eller restprodukter efter Restproduktbekendtgørelsen. Her er der defineret tre kategorier baseret dels på stofudvaskning, dels på det totale indhold af forureningsstoffer.
Et andet eksempel er deponering af affald i henhold til Deponeringsbekendtgørelsen. Her er der defineret 4 affaldsklasser og tilhørende grænseværdier for stofudvaskning, som affaldet skal overholde, for at kunne blive deponeret.
Efter den kommende revision af reglerne for genanvendelse af jorden vil resultatet af udvaskningstest også skulle sammenlignes med kriterier, før jorden kan deponeres.
Kildestyrkevurdering
Vurdering af en forurenings kildestyrke kan ske på baggrund af resultater fra udvaskningstests.
Et eksempel er vurdering af udviklingen i en forureningskilde over tid, altså om udslippet af forureningsstoffer vil stige eller aftage med tiden. Disse oplysninger er vigtige i forhold til at kunne træffe de rigtige beslutninger om genanvendelse eller deponering.
Risikovurdering
Når der i dag gives en godkendelse af genanvendelse af jord efter Miljøbeskyttelseslovens §19, skal der ligge en risikovurdering til grund for godkendelsen. Praksis er oftest, at risikovurderingen foretages ud fra bestemmelser af det totale indhold af forureningsstoffer. Dette gælder også, når vurderingen sker i forhold til grundvand, selvom det er velkendt, at der ofte ikke er sammenhæng mellem totalindholdet af forureningsstoffer i jordprøven og den mængde af forureningsstoffer, der kan udvaskes til grundvandet. Det kan betyde, at man i dag i nogle tilfælde sender jord til deponering, som reelt ikke udgør en risiko for grundvandet og omvendt.
Med udvaskningstests opnår man, f.eks. for en forurenet jord, konkret viden om hvilke stoffer, der frigives ved kontakt med vand, samt i hvor store koncentrationer eller mængder stofferne frigives. Den viden kan bruges til at beregne/vurdere påvirkningen af grundvandet i den konkrete situation, som jorden tænkes genanvendt i.
Udvaskningstest er derfor et godt værktøj til at kunne vurdere, om et genanvendelsesprojekt kan gennemføres uden, at det udgør en risiko for forurening af grundvandet.
DHI har stor erfaring i at anvende udvaskningstest til risikovurdering. Yderligere information kan fås ved at kontakte DHI.