Fokusområderne er nye teknologier og produktionsprocesser, som kan hentes fra den farmaceutiske industri. Bedre kvalitetssikring ved hjælp af GMP (Good Manufactoring Practice) og HACCP (Hazard Analysis and Critical Control Point). Hygiejnisk design, bedre håndtering af sporbarhed er også krav fra internationale kunder og myndigheder. Alt sammen drevet af jagten på renere mad på det globale fødevaremarked.
Kravene til fødevaresikkerhed bliver i dag dikteret af de internationale detailkæder og globale fødevarekoncerner, som for enhver pris vil sikre sig mod skandalesager og samtidig profilere sig på fødevaresikkerhed. Myndighederne rundt i verden skærper ligeledes kravene til de varer, som skal importeres. Især den amerikanske fødevare-myndighed, FDA, er kendt for strenge krav, men også EU har skærpet kravene med den nye fødevareforordning, der kan siges at være EU’s fælles fødevarelov.
Den altoverskyggende forandring er, at man går fra at se på den enkelte fødevare-virksomhed til at se på hele kæden. Man skal nu have fat i emballageproducenten, maskinproducenten og foderstofproduktionen for at sikre sig et acceptabelt niveau i fødevaresikkerhed. Det er nødvendig at have mere fokus på de kritiske steder i produktionen, når man producerer og afsætter varer på kryds og tværs. En anden udvikling, der påvirker kravene til fødevaresikkerhed, er udviklingen af funktionelle fødevarer, der skal dokumentere en sundhedsfremmende eller sygdomsforebyggende virkning. Når fødevarer produceres på en ny måde, hvor virkningen skal dokumenteres, stiger kravene til sikkerhed i produktionen.