Udskriftsdato: 6/19/2013
Grundvand
I Danmark udvindes drikkevand primært fra grundvand. Der er derfor stor fokus på grundvandsbeskyttelse, da forurening af grundvand påvirker både mennesker og natur.
Hvert år oppumpes der 1,8 mia. m3 grundvand, hvoraf halvdelen forbruges. En tredjedel af det bruges til husholdning, en tredjedel til landbrug og gartnerier og den sidste tredjedel til industri og institutioner.
På de følgende sider kan du finde information om grundvand i forhold til vandindvinding, drænvand, grundvandssænkning og afværgevand.
I forbindelse med placering af virksomheder samt godkendelser er det relevant at kende til eksisterende oppumpninger, beskyttelseszoner, fredninger etc. En del information kan findes på nedenstående links:
- Miljøportal - som er statens generelle miljøportal. Den er i øjeblikket under opbygning og indeholder primært information fra de nu nedlagte amter. Arealdata er inddelt i flg. hovedgrupper: Fredninger, Bygge og beskyttelseslinier, Planlægning, Naturbeskyttelse, Natura 2000, Grundvand, Landbrug, Jordforurening og Regionplandata. Derudover vil temaer som Vandløbsbræmmer, Særligt følsomme landbrugsområder samt Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger blive lagt på systemet.
- Jupiter databasen indeholder information om alle boringer udført i Danmark. For en række boringer findes desuden resultater af kemiske analyser.
- Areal Informations Systemet på Danmask Miljøundersøgelsers hjemmeside indeholder kort over arealanvendelse, en række beskyttede arealtyper, beskyttede vandløb, områder med drikkevandsinteresser, nitratfølsomme områder mm.
- På borger.dk har du mulighed for at finde de nye miljøcentres og kommuners hjemmesider. Der er stor forskel på informationen, men nogle kommuner lægger relevante rapporter og kort på nettet.
Sidst redigeret:
29. december 2009
Printet fra Virksomhedernes miljøguide