I Danmark er det almen praksis, at overfladevand bliver ledt gennem regnvandsbassin eller præfabrikeret olieudskiller inden udledning til recipient. Det er også muligt at nedsive regnvandet lokalt, dvs. ved den enkelte ejendom, ved hjælp af faskiner. Der er en lang række forskellige metoder til at rense overfladevand. Nedenfor er nævnt de mest almindelige metoder.
Rensningsmetoder for partikulære forureninger (fosfor, tungmetaller, miljøfremmede stoffer, patogener):
- Sedimentation: Våde og tørre damme, bassiner, lamelseparatorer
- Filtrering: Horisontale og vertikale filterbassiner, plantefiltre såsom overrislingsområder og nedsivningsanlæg
Rensningsmetoderne har en effektivitet på 10-90 % afhængig af forureningsparameteren og rensningsmetoden.
Rensningsmetoder for ikke partikulære eller opløste forureninger (kvælstof, BOD/COD, miljøfremmede stoffer, klorider, patogener):
- Tørre eller våde vækstbaserede mark/sandfiltre eksempelvis rodzoneanlæg og våde enge
- Biologiske filtre (bark og tørvefilter)
- Fældningsanlæg, aktivt kulfilter, UV-behandling
Rensningsmetoderne har en effektivitet på 10-80 % afhængig af forureningsparameteren og rensningsmetoden.
Se også en samlet Oversigt over forureningsparametre og mulige renseteknologier.
Genanvendelse af tag- og overfladevand
Regnvand er som udgangspunkt særdeles velegnet som procesvand, idet vandet har en meget lav hårdhedsgrad og kun indeholder små koncentrationer af forurenende stoffer. Regnvand kan dog forurenes efter opsamling fra tagarealer og befæstede arealer samt ved længere tids opbevaring i store tankanlæg, hvilket resulterer i høje kimtal og mulighed for forurening med patogene mikroorganismer.
Ved opsamling fra parkeringsarealer om vinteren kan regnvandet opnå høje ledningsevneværdier, hvis der saltes i området. Afhængig af anvendelsen kan der derfor kræves effektive rensningsforanstaltninger ved genanvendelse af regnvand for at sikre en god teknisk og hygiejnisk kvalitet.